Brugervejledninger

Download brugervejledning her

 

Holdbarheden af elementernes overfladebehandling afhænger af hvor udsat de er for sol, vind og vand. Det er derfor nødvendigt regelmæssigt at efterse og evt vedligeholde dine elementer. Intervallet kan variere fra mellem nogle måneder og mange år. Træet skal altid vedligeholdes, når det ikke længere er vandafvisende, så overfladen bevarer en intakt beskyttelse.
Opstår der hul i overfladebehandlingen, kan fugten trænge ind og nedbrydningen af træet begynder. Yderligere bør elementerne vaskes udvendigt med vand, evt tilsat til autoshampoo, for eksempel i forbindelse med almindelig vinduespudsning.

 

Renovering af overfladebehandling:
1. Fjern løstsiddende maling.
2. Fjern harpiks med sprit og efterskyl med vand.
3. Vask af med vand tilsat ammoniak eller grundrensemiddel.
4. Blotlagt træ grundes med klar oliebaseret træbeskyttelse.
5. Vand-/alkydmaling vedligeholdes.

HVORDAN FJERNES EVENTUEL HARPIKS!
Hvis der er tale om større mængder harpiks, fjernes dette bedst ved at man venter til harpiksen er størknet (krystalliseret). Med en kniv, spartel eller lignende, kan den forsigtigt skrabes bort (ikke helt til bunden, idet malingen så kan tage skade).
Resterende harpiks kan nu fjernes med husholdningssprit. Spritten pensles på overfladen. Lad den virke et par minutter, og herefter duppes forsigtigt med en klud eller vat. Samme fremgangsmåde bruges til eventuelle brune skjolder.
Det er vigtigt, at der ikke gnubbes med et hårdt materiale, idet malingen derved kan risikere at tage skade - og husk, at efter spritbehandlingen skal der afvaskes i rent vand.
Den type maling, vi har valgt til overfladebeskyttelse, tillader som oftest, at harpiksen kan trænge igennem malingen, uden at der sker afskalning. Det betyder, at når harpiksen er fjernet, er overfladen igen intakt og kræver ingen ny behandling.
Man vil i disse tilfælde kunne opnå en smuk og holdbar overfladebehandling, hvis man et par gange om året aftørrer vinduerne og dørene med en klud, der er vædet i husholdningssprit.
Spritten arbejder i malingsoverfladen, og man bør derfor som afslutning fjerne tilbagebleven sprit med en fugtig klud (vand).

Som sagt - vi ved, at harpiksen kan være generende, men vi håber, at du vil have nytte af ovennævnte råd og få glæde af produkterne i mange år. Vigtigt er det at huske, at harpiks i træ er et sundhedstegn, som giver en længere levetid.

OLIEBEHANDLING AF MAHOGNI
De leverede mahognielementer er fra fabrikken behandlet med et pigmenteret oliebaseret produkt.
Med jævne mellemrum, minimum 1 til 2 gange om året bør det kontrolleres, om overfladen fortsat er beskytt et, specielt syd- og vestvendte sider er udsatte.
Til vedligeholdelse af mahognielementer anbefales TRÆ-NOLIN 35 Træolie Klar eller Tonet fra TRÆ-NORD. Al vedligeholdelse foregår ved at behandle træet én gang med TRÆ-NOLIN 35 træolie. På glat træ aftørres evt. overskydende olie med en tør klud. Det anbefales at efterbehandle elementerne indenfor de første 3 måneder efter montering. Træet skal så yderligere genbehandles efter behov. Disse vedligeholdelses intervaller er vejledende, da behandlingens  holdbarhed er afhængig af, hvor udsat elementerne er for sol og vind. Derfor skal der foretages vedligeholdelse, når træet ikke er vandafvisende mere.
Træet skal være tørt og fri for snavs og fedt inden behandling.

Påføring og påføringsmetode mm er anført på produktet.

TRÆ-NOLIN kan købes ved:
Træ-Nord A/S
Albuen 4
6000 Kolding
Tlf.: 75 50 82 11

VEDLIGEHOLDELSE AF PULVERLAKERET ALUMINIUM
Alu rammer og karme skal ikke males for at opretholde garanti, idet aluminium kræver et minimum af vedligeholdelse, hvor du kan nøjes med, at vaske vinduets karm og ramme udvendig et par gange om året.
Har aluminiumet fået en mindre ridse kan den poleres med et polermiddel. Dybe ridser, hvor man kan se aluminiumet under malingen, er meget vanskelige at reparere/male, men det betyder ikke noget for levetiden, idet der sker en automatisk oxydering, der lukker beskytter aluminiumet og  derved forhindrer korrosion.

Alu overflader kan falme i årenes løb, hvor stærke farver falmer mest. Man kan i nogen grad friske farven op på samme måde, som man polerer en bil og med de samme midler.
Hvis man ønsker et farveskift, skal man enten afmontere aluprofilerne og sende dem til omlakering eller man kan bestille nye rammer i den ønskede farve.
Kontakt evt.en lokal tømmermester, oplys fabrikationskode, og bed om et tilbud på levering af nye aluminiumsprofiler i den ønskede farve.