Døren til dit hjem

Vælg din hoveddør med omhu - den skal være indbydende og matche husets stil og sjæl. Materiale- og farvevalg må gerne skille sig ud fra vinduerne - det giver dit hus stil og karakter.

Hvad er vigtigt?

Der er flere ting, du bør tænke over, før du køber en ny yderdør:

• Døren skal passe til husets stil

• Døren er holdbar og af god kvalitet

• Skal døren tilføre lys til gangen?

• Døren er nem at vedligeholde

• Døren er nem at lukke og låse

• Døren skal være indbrudshæmmende

• Tilbehør til døren

• Døren lever op til energikravene

 

 

Tilbehør
Prikken over i’et til et personligt udtryk er det tilbehør, du vælger til din nye dør. STM tilbyder uanede muligheder såsom sideparti, flere typer dørtrin, sparkeplader, greb, lås, dørspion, brevindkast eller yderligere sikkerhedsforanstaltninger.

Vedligehold
Tænk på hvordan din nye dør skal vedligeholdes.
En olieret massiv dør af mahogni kræver noget oftere vedligeholdelse end en malet yderdør. Placering ift. verdenshjørnerne kan også have en betydning. Mørke farver kan være en udfordring på sydvendte facader, fordi mørke farver absorberer mere lys og har dermed større risiko for at falme.

Sikkerhed
For at mindske risikoen for indbrud, leveres mange modeller som standard med ekstra kraftige beslag.
Du har også mulighed for at tilvælge løsninger, der yderligere sikrer din bolig, såsom ekstra cylindere eller sikkerhedsnokker.

Energi
Bygningsreglementet stiller krav om, at yderdøre skal være velisolerede og tætte, så der ikke spildes en masse varme. Se efter U-værdi. Jo lavere U-værdi,
jo bedre er døren til at holde på varmen. Alle STMs yderdøre er DVV -mærket og din garanti for en dør af høj kvalitet. DVV -mærket er Vindues Industriens certificering, som sikrer dig, at dørene opfylder en række krav til materialekvalitet og udformning.
Alle pladedøre er højisolerende, formstabile og yderst holdbare.

Farver
Overfladen og farven er i høj grad med til at bestemme helhedsindtrykket af døren og dermed give husets karakter. Den samme dør kan ændre udtryk, når du ser den i en anden farve. Døren leveres altid overfladebehandlet. Vælg mellem en  af vores mange standardfarver eller (mod et mindre tillæg) en specialfarve.
Bemærk at glasbånd altid er sorte og tætningslister lysegrå - uanset farven på døren.

Se mere her om valg af farve