Hvad skal man vælge? TRÆ eller TRÆ/ALU

Som producent af vinduer i træ og vinduer i træ/alu er det vanskeligt at sige hvad der er den bedste løsning for dig. Valget afhænger af såvel bygning som af temperament og æstetik. Vi vil istedet fremhæve egenskaberne ved begge løsninger, og håber derved at kunne hjælpe lidt med på vejen.

Vinduer i træ (SAPINO & MOGANO)

Som udgangspunkt er trævinduerne det klassiske valg for mange mennesker. Træ er et forunderligt materiale, med den rette løbende vedligeholdelse og de fagligt korrekte konstruktioner, så vil træet efter rigtigt mange år stadig fremstå som helt "friskt".
Træ er et materiale der er nemt at bearbejde og har gode isoleringsegenskaber, det er bl.a. derfor også billigere at producere vinduer og døre i træ.
Mange vælger af æstetiske årsager at foretage det klassiske valg når de enten som rådgivere eller som bygherrer skifter- eller bygger til nyt.

SAPINO serierne produceres i kernetræ fra fyrretræsskove i Nordsverige og Finland, hvor træet på grund af det hårde klima er langsomvoksende, hvorved der dannes en fast og hård kerne, der er meget stabil og fugtafvisende. For alle udvendige flader samt false udgør kerneandelen 100 %.

MOGANO produceres i SIPO mahogni fra industrielt dyrkede plantager, hvor genplantning af nye træer svarer til hugsten af træ. STM´s mahogni er bl.a. sorteret efter egne forskrifter på farve og vægt. Sipo mahogni har fra naturens side et højt indhold af forskellige olier og salte, som gør træet yderst modstandsdygtigt over for angreb af råd og svamp.



Træ|aluminiums vinduet (TINIUM)

- vedligeholdelsesfrit

Kombinationselementet træ/aluminium er en løsning, hvor man indvendig bevarer de mange fordele der er ved træ, så som varme- og runde overflader samt den æstetisk der ligger i materialet.

Tæ/alu elementerne kræver næsten ingen vedligeholdelse af de udvendige overflader og tilsikrer via den konstruktive træbeskyttelse i form af klimaskærmen i aluminium elementerne meget lang levetid.


Isolatoren som er indbygget i konstruktionen mellem den udvendige klimaskærm i aluminium og den indvendige trækonstruktion er produceret i komposit der er et uforgængeligt materiale, denne udgør kuldebro mellem klimaskærmen og den indvendige trækonstruktion.